Intet må gå til spilde
Jagtens arkæologi
Forud for FaFs ordinære generalforsamling 17. marts 2017 var der foredrag om forskningsprojektet Jagtens arkæologi:
Foredragsholder: arkæolog Ulla Odgaard, projektseniorforsker v. Nationalmuseet
Abstract
Indlandet omkring Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord i Vestgrønland har til alle tider været et af de vigtigste områder i Grønland for rensdyrjagt. Arkæologer har i en årrække foretaget undersøgelser i Angujaartorfiup Nunaa, der er indlandsområdet på sydsiden af Kangerlussuaq. Rekognosceringer i dette landskab, der for den uindviede ligner en ødemark, viste sig at rumme et rigt kulturlandskab fyldt af sporene efter tidligere rensdyrjagt. Sporene stammer både fra Thulekulturen og den ældre palæoeskimoiske stenalderkultur.
Det var imidlertid først, da vi udførte etno-arkæologiske og antropologiske undersøgelser i en moderne renjægerlejr, at spørgsmål omkring den tidligere organisering af landskabet faldt på plads. Samtidigt viste det sig at moderne dilemmaer omkring jagtret, jagtetik og synet på ”affald” kunne belyses gennem arkæologi.
Tid og sted
Fredag den 17. marts kl. 17.00 - 18.00
Mødelokale 1 , Kulturhuset Indre by, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K.
Alle er velkomne !
Har du et arrangement; fx. et seminar, ekskursion eller publikation du kunne tænke dig at realisere så kontakt foreningen på faf@archaeology.dk
Indtryk fra allerede afholdte FaF arrangementer kan ses her