Diskussion

Skriv en kommentar til ét af emnerne i venstre side.

Jette Rostock // 30.05.11
//

Nationalmuseet nedlægger sin museumsklub
(af økonomiske grunde meddeles det)

Nu skal vi i stedet gå på forskellige blogs og tilmelde os forskellige rss og facebook eller twitter - og fra alle disse kanaler kan vi så i fremtiden få bekeder om hvad der foregår indenfor særlige områder.

Jeg er altså forarget !! At landets Nationalmuseum ikke har råd til at have en museumsklub - som jo de sidst år var blevet indskrænket til en E-klub!!!

Haio Zimmermann // 04.04.11
zimmermann@nihk.de //

Kommentar til:
Fra 42 til 10 - 32 museer står til at miste arkæologien!

Kære alle,
Hvis det bliver virkelighed at flere museer skal miste sin rettighed til at gøre arkæologiske udgravninger etc. er det efter min mening et meget stort tab for den Danske arkæologi. At så mange museer graver i deres nær-område, hvor de er kendt og hvor de har så mange kontakter er en særlige styrke for den Danske arkæologi, som gør den til en af Europas bedste. Jeg har lært at kende flere af de museer der udgravede i sine områder i 1990erne og i de seneste år. I ingen tilfælde fik jeg indtrykket af, at de skulle blive bedre af at de slås sammen med nabomuseer. I alle tilfælde var der en højt, indtryksværdigt niveau. Allerede i 1993 brugte jeg i et foredrag de Danske forhold for at fremlægge et særligt godt system af arkæologisk pasning af den arkæologiske arv. Jeg ønsker for den Danske arkæologi at de forbliver sådan, som de er idag.
Haio Zimmermann

FaF // 31.03.11
faf@archaeology.dk // www.archaeology.dk

Fra 42 til 10 - 32 museer står til at miste arkæologien!

Sådan lyder et udspil om udformningen af det fremtidige
museumslandskab. Formålet er at løfte kvaliteten og det faglige niveau og gøre museerne mere bæredygtige.

Det endelige udspil venter vi alle på,
fakta er dog, at museumslandskabet er under forandringer.

Hvordan kan det museale landskab struktureres?
Hvad er konsekvensen af større enheder?
Kan et løft af kvaliteten og fagligheden sikres?
Hvad med den lokale forankring?
Hvem har indflydelse på processen?
Er baggrunden for omstruktureringen faglig, politisk – eller et
simpelt økonomisk regnestykke?

Der er stadig mange spørgsmål og mange svar!

Jette Rostock // 04.12.10
rostock@archaeology.dk //

Lidt til orientering - og videre debat
Nødudgravninger, Forskning og Uddannelse

I 2009 kom den evaluering af den arkæologiske vidensudvikling i forbindelse med de arkæologiske nødudgravninger som Kulturarvsstyrelsen (KUAS) havde fået et internationalt panel til at lave. Og panelet fremkom med en lang række anbefalinger angående vidensdeling, forskning og publicering.

11. maj samledes en arbejdsgruppe under Det Arkæologiske Råd og deres rapport er nu også tilgængelig. Arbejdsgruppen er fremkommet med liste af anbefalinger til DARs strategi for uddannelse og forskning. Blandt disse i alt 15 anbefalinger fremhæver arbejdsgruppen især anbefalingen:

• at DAR opfordrer KUAS til at etablere en pulje til videnskabelig publicering af nødudgravninger.

En anbefaling der er parallel til nogle som også det internationale udvalg er fremkommet med:

• Kulturarvsstyrelsen overvejer muligheden for, at udgifterne til publikation af resultaterne af meget væsentlige undersøgelser med vigtige videnskabelige potentialer efter prioritering kan indeholdes i budgettet til undersøgelsen.

• Kulturarvsstyrelsen bør afsøge mulighederne for etablering af en publikation, der med faste terminer fremlægger de videnskabelige resultater af udgravningsvirksomheden på internationalt niveau.

Efter den internationale evaluering meddeler KUAS nu at de sammen med DAR vil iværksætte første del af de planlagte forbedringer, som omfatter seks temaer:

• fælles nationale og regionale strategier indenfor bl.a. stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder til kvalitetssikring af udgravningsvirksomheden
• udarbejdelse af nationale oversigter over de arkæologiske udgravninger
• videreudvikling af retningslinjer for afrapportering af udgravninger
• planlægning og gennemførelse af seminarer og konferencer
• iværksættelse af bedre muligheder for forskning og publikation
• understøttelse af samarbejde og netværk på tværs af dansk arkæologi.

Kulturarvsstyrelsen har besluttet, at tage fat på de nationale og regionale strategier først.

Links mv. til den Internationale evaluering samt Rapporten fra arbejdsgruppen under DAR findes her på FaFs hjemmeside.

FaFs diskussionsmastere // 26.10.10
//

Årets Kulturhistoriske orienteringsmøde på Fuglsø sætter i år i en tematiseret session fokus på forskning i dansk arkæologi samt hvorledes denne prioriteres og organiseres.

Det er nødvendigt med en debat om vilkårene for forskning i dansk arkæologi: For universiteternes vedkommende betyder blandt andet de strammede krav til studietiden for de studerende, at der ikke er plads til den samme fordybelse i en problemstilling i specialet som tidligere. For det enkelte museums vedkommende har dels den i en årrække øgede udgravningsaktivitet og dels den evigt tilstedeværende mangel på økonomiske ressourcer været årsag til, at færre forskningsprojekter kan gennemføres. Samtidig er spørgsmålet, hvorledes og i hvilket omfang forskningen på de lokale museer, i bredere museale samarbejder og på universiteterne formidles ud i et større forum, hvor forskningsresultaterne kan anvendes i videre perspektiver.

Hvordan kan vilkårene for den arkæologiske forskning i Danmark forbedres? Hvor bør man sætte ind først – og med hvad? Giv din mening til kende og debattér på FaFs diskussionsforum.

Palle // 19.08.10
Palle_schiellerup@hotmail.com //

En paradoks formulering?
Som vist ikke tager hensyn til infrastrukturen.!!

Arkæologerne er kun glade for den faldende aktivitet (I byggeriet, pga. krisen)!!. Det betyder nemlig, at flere fortidsminder bliver bevaret i deres natur i stedet for i arkivet.

- Hvis de bliver liggende derude og har det godt, så er vi mest tilfredse, siger overinspektør Lennart Madsen fra Museum Sønderjylland til P4 Syd.

Henrik Thrane // 06.07.10
//

Ihvorvel det tidligere har været oppe, har det været tabu at føre den slags tale, men når vi ikke selv kan klare problemerne, er tiden måske inde til en alvorlig overvejelse - og oprydning i tabuerne. Om der så er alvorlige kandidater, sådan som økonomien - og de andre landes ligeledes pressede situation ser ud, er måske tvivlsomt...

For at tiltrække udenslandske expeditioner, skal objekterne være forskningsmæssigt interessante og bør formuleres som relle forskningsprojekter - som det gik i Thyprojektet.

Olfert Voss // 01.07.10
//


Burde Kulturministeriet give tilladelse til, at man for at redde nogle af de dyrkningstruede arkæologiske fund, inviterer udenlandske museer og universiteter til at foretage udgravninger i Danmark mod at kunne tage fundene ud af landet?


Betingelserne kunne blandt andre være, at det udenlandske museum/universitet skulle ansætte en dansk arkæolog på fuld tid til at deltage i udgravningen. Vedkommende skulle være med ved udvælgelsen af udgravningsobjektet og varetage kontakten til lodsejeren. Under udgravningen skulle den danske arkæolog deltage i det daglige arbejde og sikre, at der blev foretaget nødvendig dokumentation og fundregistrering.


Forslaget lyder i første omgang ganske uhørt og ubehageligt, men når man tænker nærmere over det, kunne det være en fuldt ud ansvarlig løsning, når Danmark ikke selv mener at kunne sikre en undersøgelse af de dyrkningstruede fundpladser.


Man kan blot som eksempel tage de overpløjede gravhøje, som der vel er 50.000 af og hvor særligt de, der indgår i højgrupper med fredede høje, vil være af stor betydning at få udgravet før de er pløjet bort.

Man kan måske kræve, at oldsagerne bliver konserveret her i landet før de bliver ført ud af landet, og det samme kan også gælde for nogle analyser af det fremkomne materiale.

Det, der skal afleveres til KUAS er kopier af dokumentationen af såvel udgravningen som af de udførte oldsager.


Ikke alene overpløjede gravhøje kunne blive genstand for udgravning ved udenlandske museer og universiteter, men også alle andre dyrkningstruede fundpladser, som det ikke har været muligt at få undersøgt på grund af manglende bevillinger. Det kunne være bopladser, hvor man fra tidligere prøvegravninger har et godt kendskab til, hvad der vil være at finde på stedet, men hvor det ikke har været muligt at få midler til at udføre en udgravning mens der endnu er noget tilbage af pladsen.


Dette er en skitse til et samarbejde mellem udenlandske og danske universiteter og museer om udgravning af danske dyrkningstruede fundpladser. De fundne genstande vil på den måde altid være til rådighed i de udenlandske museer og samlinger. Selvom fremmede arkæologer på den måde kan komme til at udgrave danske fund, vil der stadig være mange fundpladser tilbage at undersøge for danske arkæologer, hvis de får de nødvendige midler stillet til rådighed af staten eller fonde.

Personlig vil jeg foretrække at fundpladser, som er blevet studeret gennem flere år, men uden mulighed for at der kunne foretages en total undersøgelse, kan blive udgravet af udenlandske arkæologer, fremfor at de år for år bliver mere og mere ødelagte som følge af dyrkningen.