Ekstraordinær generalforsamling, november 2010

Referat

Der var ni personer til stede til generalforsamlingen, der var rettidigt indkaldt.

1)      Valg af ordstyrer – Trine

2)      Valg af referent – Camilla

3)      Vedtægtsændringer.

Trine indledte med at forklare, at der primært er tale om en oprydning og revision af de eksisterende vedtægter, og at udarbejdelsen af vedtægtsændringerne skal ses som en proces, der ikke nødvendigvis skal afsluttes med afstemningen i dag. Vedtægtsændringerne er blevet til i et udvalg i bestyrelsen og personer uden for udvalget med stor foreningserfaring samt diverse skabeloner og andre foreningsvedtægter er blevet konsulteret undervejs i forløbet.

 

De foreslåede nye vedtægter blev gennemgået enkeltvis, og herefter sendt til afstemning. Samtlige vedtægtsændringer blev vedtaget med minimum 2/3 af de tilstedeværendes stemmer, visse dog efter en livlig diskussion. Således blev paragrafferne 1, 3, 4 og 8 vedtaget énstemmigt, mens § 2 blev vedtaget med syv stemmer for, én imod og én blank. § 5 blev vedtaget med seks stemmer for og tre blanke, § 6 med syv stemmer for og to imod og § 7 med seks stemmer for, én imod og to blanke.

 

Det forventes, at der til enkelte af de nye paragraffer vil blive stillet ændringsforslag jf. den nævnte diskussion. Ændringsforslag skal være bestyrelsen i hænde senest d. 31. december 2010, for at kunne blive behandlet på næste ordinære generalforsamling i marts 2011.

Foreningen af Fagarkæologer | Københavns Universitet | SAXO-Instituttet | Karen Blixens Vej 4 - DK 2300 S | faf@archaeology.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net