Bestyrelsesmøde d. 28.4.10

Bestyrelsen har afholdt bestyrelsesmøde, hvor flere af bestyrelsens kommende arbejdsopgaver var på dagsordenen.

FaF afholder to arrangementer i år. I foråret d. 4. juni bliver der afholdt et metodeseminar om svensk forvavaltningspraksis og i efteråret i den sidste weekend i august bliver der afholdt en helleristningstur til Tanum i Sverige.

Der er blevet fulgt op på FaFs rolle i den faglige vidensdeling, hvor manglen på det tidligere AUD  igen har været på dagsordenen. Vi afventer lanceringen af den centrale database 4F, for at se om denne kommer til at varetage AUDs  manglende funktion.

 

FaF følger høringer i kulturstof med henblik på mulige ændringer i museumsloven. Der har hidtil ikke været noget nyt.

 

FaFs hjemmeside bliver løbende opdateret og som et nyt tiltag er det nu muligt for magistre og kanditater at uploade eller linke til deres specialer på hjemmesiden. Hvis man har interesse i at dele sit speciale med andre i dette forum, så opfordrer vi til at kontakte os på faf@archaeology.dk.

På hjemmesiden er det også muligt at debattere emner oppe i tiden. FaF har nedsat en diskussionsmaster, der sørger for at debatten holder sig på et lødigt fagligt plan og til slut sørger for at sammenfatte/ eller videreføre debatten i nyt spor. Tidligere debatter på FaFs hjemmeside vil blive arkiveret i et diskussionsarkiv.

 

FaFs vedtægter gennemgår en revision, hvor de bliver præcisereret og tydeliggjort. Ændringer vil komme til afstemning senere på året.

 

 
Foreningen af Fagarkæologer | Københavns Universitet | SAXO-Instituttet | Karen Blixens Vej 4 - DK 2300 S | faf@archaeology.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net