Bestyrelsesmøde d. 11.3.2010

Bestyrelsen har afholdt konstituerende møde. Trine Borake fortsætter som formand og Ulla Odgaard som kasser. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Anna Beck, Claus Børre Petersen, Louise Felding, Camilla Haarby Hansen, Kjartan Langsted og Susan Pallesen. Suppleanter er Annette Frölich, samt Olfert Voss, der tillige er æresmedlem.

Bestyrelsens ordinære opgaver blev gennemgået og fordelt.

På mødet blev FaFs nye hjemmeside debatteret - især med henblik på, hvordan vi håndterer hjemmesidens diskussionsforum i fremtiden.
Der blev nedsat en ”diskussionsmaster", der står for at vedligeholde dette - en opgave, der går forsøgsvis går på skift imellem bestyrelsens medlemmer.

Bestyrelsens arbejdsopgaver for det kommende år:
-opfølgning på revision af museumsloven,
-eftersyn af vores egne vedtægter,
-planlægning af et seminar i foråret og en ekskursion i efteråret.
Desuden blev FaFs mulige rolle i forhold til faglig vidensdeling diskuteret (med henblik på genoptagelse af "Arkæologiske Undersøgelser i Danmark" (AUD), en revision af "Arkæologisk Felthåndbog", samt muligheden for at publicere specialer på hjemmesiden).

 
Foreningen af Fagarkæologer | Københavns Universitet | SAXO-Instituttet | Karen Blixens Vej 4 - DK 2300 S | faf@archaeology.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net